Dante Vine ApS Dante Vine ApS
Montepulciano D’Abruzzo DOC 2013

Montepulciano D’Abruzzo DOC 2013

111 DKK

Montepulciano D’Abruzzo er en blid og tør vin lavet på 100% Montepulciano druer. Druerne vokser i 360 meters højde ved den lille by Tocco da Casauria i Abruzzo. Druerne bliver høstet i oktober, fermentereret med skind ved kontrolleret temperatur på 25° C. Efter et år i stål- og glasforede cementbeholdere kommer vinen i flasker.

Vinen har en intens rubinrød farve med små violette nuancer. Det er en ukompliceret vin med udpræget buket, tør og behagelig bitterhed. Den har en vedholdende, blid og lidt tannisk smag. God ledsager til pasta- og risretter, rødt kød og oste. Anbefales at blive serveret ved 18° - 20° C

Alkoholindhold 13% vol.

- - - -

Vores gode venner Stefania og Paolo fra Guardiani Farchione vingård producerer økologisk ekstra jomfru olivenolie og DOC vine. De er fremtrædende bidragyder til finere vin og mad traditioner i Abruzzo regionen. Ikke færre end 10 af gårdens 30 ha er dedikeret til DOC vinmarker. De resterende tyve hektar er olivenlunde. 

Vingården ligger ved foden af en bakketop i Tocco Da Casairia, som ligger mellem L’Aquila og Pescara. Området er kendt for at producere fremragende montepulciano, trebbiano og pecorino vine med deres helt særlige aromaer. Stefania og Paolo har deres hovedkvarter i deres imponerende hus midt i Tocco Da Casairia. De har, som de fleste ældre huse i byen, en fantastisk vinkælder gravet 5 meter ned i sandstenundergrunden. Den er det ideelle miljø til opbevaring og ældning af nær 2000 hl vin ved en konstant temperatur på 18 ° C året rundt.